Velkommen til A/B Guldborgvej 33-35
Vi er glade for at byde dig velkommen til vores hjemmeside. Alle med interesse for vores ejendom kan nu se en række informationer om både ejendommen og foreningen her på hjemmesiden.
Interesseliste
Hvis du er gæst her på siden, og kunne tænke dig at købe en af vores andelsboliger, kan du blive skrevet op på vores Interesseliste - det koster ikke noget. Skriv lidt om dig selv på " Kontakt Bestyrelsen" ude i venstre side, så vil du blive kontaktet med besked om, at du er optaget på listen og sidenhen ved salg af ledige boliger. Interesselisten adskiller sig fra en almindelig venteliste ved, at den ikke forpligtiger sælger af en andel til at bruge den, men det står sælger frit for.
Fordele for beboere
Det er nu muligt at finde generalforsamlingsreferater, vedtægter m.v. direkte her på hjemmesiden. Beboerne kan også anvende vores nye opslagstavle og skrive opslag til hinanden ligesom vi nu også har mulighed for at sende dig nyhedsbreve pr. mail - du må derfor meget gerne tilmelde dig vores nyhedsbrev.
... Og fordele for bestyrelsen
Endvidere har bestyrelsen sit eget område på hjemmesiden, hvor vi kan kommunikere med hinanden og arkivere bestyrelsesmødereferater.
Har du forslag til indhold på hjemmesiden, kan du benytte funktionen 'Kontakt', hvor du kan skrive direkte til bestyrelsen.